Et referat af teksten:

• Både politikere og borgere oplever vrede mod staten, både i USA under Trump og herhjemme, især i forbindelse med debatten om CO2-afgifter.
• Siden velfærdsstatens begyndelse for 150 år siden har borgere protesteret over statens indblanding i deres private forhold, og denne vrede fortsætter.
• Der sker dog noget nyt inden for de seneste årtier, hvor vreden mod velfærdsstaten får nye årsager og udtryk, især blandt lærere, sygeplejersker og pædagoger.
• Vreden er ikke længere kun over statens indblanding, men også over dens manglende evne til at opfylde sine egne idealer, som retfærdighed, sikkerhed og omsorg.
• Vreden udtrykkes også blandt velfærdsstatens kernetropper, som offentligt ansatte med direkte borgerkontakt, der føler sig overbelastede og svigtet af systemet.
• Denne vrede kommer også til udtryk i ny skønlitteratur, der beskriver midaldrende kvinder, ofte offentligt ansatte, der kæmper mod velfærdsstaten.
• Skønlitteraturen viser, at vreden er velbegrundet, men også afmægtig og komisk, da den sjældent fører til reelle ændringer.
• Der har været en “emotionalisering af samfundsdebatten”, hvor følelser spiller en større rolle, men det er stadig svært at omsætte følelserne til politiske ændringer.
• Der er en tendens til at affærdige følelser som vrede, selvom de er legitime, hvilket kan bidrage til følelsen af afmagt hos borgerne.