Mange danskere har en bundsolid privatøkonomi, men især de i forvejen udsattes grundlag begynder at vakle. Det er et udtryk for, at der sker noget med vores privatøkonomi, som vi ikke har oplevet i mange år, siger han til Ritzau.
Lyder lidt som om uligheden i samfundet stiger.
Når man tænker på, hvordan bankerne har rådgivet deres kunder de sidste mange år, så forstår jeg godt hvorfor nogle ender med at blive klemt nu.
Da vi købte hus for nogle år siden, der var vores bankrådgiver helt paf over, at vi valgte at købe et billigt(-ish) hus for “vi havde jo råd til meget mere!”…Jah, Joh, men det var måske ikke det fedeste at sætte sig i et hus med 4-5mio gæld syntes vi. Havde vi fulgt deres råd og købt et meget dyrere hus, så havde vi godt nok også haft det lidt stramt nu.
Jeg har heller aldrig været til at låne så mange penge, men på papiret forstår jeg godt hvorfor folk har belånt sig så meget i det sidste årti og hvorfor bankrådgivere har rådgivet til det. Hvis du kan få et fastforrentet 30 årigt lån til 1,5% og inflation historisk har ligget på 2%, og du kan købe et aktiv (bolig) for det som historisk er steget 2-6% i værdi om året (hvis du køber i en større by) så giver det jo mening at belåne sig selv så meget som overhovedet muligt for at lave den investering. Selve renten bliver jo nærmest spist af inflation, så du sidder i teorien tilbage med gevinsten. Og med i det får du endda et bedre hus/lejlighed at bo i!
Der hvor mange så nok bliver bollet de næste par år er at de ikke har taget et fastforentet 30 årigt lån men har taget et flexlån istedet for at skære renten ned fra 1,5% til 0,5%. Det sidste årti har renterne jo været ca. 0%, så det har mange nok set på og tænkt at det bliver ved i et stykke tid. Hvis renterne forbliver på det nuværende eller højere så tror jeg mange bliver presset når renten på deres fx. F5 lån omlægges. For nogen bliver den måske 10 gange højere! (0,5% -> 5%). det ved jeg ikke om den normale dansker kan klare (gennemsnitsopsparingsraten i Danmark ligger på 15% så vidt jeg ved, så der er ikke meget at tage af i forvejen). Det bliver interessant at følge med i. Som lejer der kigger på at komme ind i markedet på et tidspunkt håber jeg jo lidt selvisk på at priserne falder i de størrer byer over de næste par år. Men som borger håber jeg selvfølgelig at mine medborgere ikke bliver tvunget til at sælge på dårlige tidspunkter fordi de har belånt sig for hårdt. Så jeg har lidt blandede følelser om situationen.
Edit: Apropos blive bollet som jeg nævnte, rente stiger fra 8000 til 48000 i kvartalet. Av.
“Problemet” med den tilgang, som mange nok fanges af, er jo at man skal have råd til at sidde i den investering. De fleste køber trods alt bolig for selv at bo i dem, og så er den teoretiske friværdi ikke meget værd.
Renten havde helt sikkert været svær at håndtere. Men ville inflationen ikke gøre gælden mindre, sådan værdi-mæssigt? Men generelt tror jeg du har ret, det er nok bedst ikke at forgælde sig mere end højst nødvendigt.
Jo teknisk set formindsker inflationen jo værdien af restgælden. men som du nævner så er det rente der havde været et problem, forværret af de stigende generelle leveomkostninger der skal dækkes af et væsentligt mindre rådighedsbeløb pga. større gæld.