𝗛𝘃𝗲𝗺 𝗲𝗷𝗲𝗿 𝘃𝗲𝗿𝗱𝗲𝗻𝘀𝗿𝘂𝗺𝗺𝗲𝘁 – 𝗼𝗴 𝗵𝘃𝗼𝗿𝗳𝗼𝗿 𝗯𝗲𝘁𝘆𝗱𝗲𝗿 𝗱𝗲𝘁 𝗻𝗼𝗴𝗲𝘁 𝗳𝗼𝗿 𝗱𝗶𝗴? I denne episode tager vi med 𝗔𝗻𝗷𝗮 𝗖. 𝗔𝗻𝗱𝗲𝗿𝘀𝗲𝗻, professor i astrofysik, og rumjurist 𝗘𝗺𝗶𝗹𝗶𝗲 𝗠𝗮𝗿𝗹𝗲𝘆 𝗦𝗶𝗲𝗺𝘀𝘀𝗲𝗻 på en rejse gennem rummets love, dilemmaer og fremtid.
Fra satellitter, der driver vores GPS, internet og klimamålinger, til minedrift på månen og visioner om bosættelser på Mars, kaster vi lys over, hvordan det ydre rum er blevet en afgørende del af vores moderne samfund. Men kan vi sikre, at rummet forbliver et fælles gode i mødet med økonomiske interesser, rumskrald og det stigende kapløb mellem nationer og private aktører som fx Elon Musk?
Hør, hvorfor rummet ikke kun er en teknologisk og videnskabelig udfordring, men også en kampplads for de værdier og regler, der kan forme menneskehedens fremtid. Vi stiller skarpt på, hvad der står på spil, og hvordan det påvirker vores liv på jorden.
𝘔ø𝘥 𝘈𝘯𝘫𝘢 𝘊. 𝘈𝘯𝘥𝘦𝘳𝘴𝘦𝘯, 𝘱𝘳𝘰𝘧𝘦𝘴𝘴𝘰𝘳 𝘪 𝘢𝘴𝘵𝘳𝘰𝘧𝘺𝘴𝘪𝘬 𝘷𝘦𝘥 𝘕𝘪𝘦𝘭𝘴 𝘉𝘰𝘩𝘳 𝘐𝘯𝘴𝘵𝘪𝘵𝘶𝘵𝘦𝘵, 𝘒ø𝘣𝘦𝘯𝘩𝘢𝘷𝘯𝘴 𝘜𝘯𝘪𝘷𝘦𝘳𝘴𝘪𝘵𝘦𝘵, 𝘪 𝘴𝘢𝘮𝘵𝘢𝘭𝘦 𝘮𝘦𝘥 𝘌𝘮𝘪𝘭𝘪𝘦 𝘔𝘢𝘳𝘭𝘦𝘺 𝘚𝘪𝘦𝘮𝘴𝘴𝘦𝘯, 𝘫𝘶𝘳𝘪𝘴𝘵 𝘮𝘦𝘥 𝘴𝘱𝘦𝘤𝘪𝘢𝘭𝘦 𝘪 𝘳𝘶𝘮𝘫𝘶𝘳𝘢 𝘰𝘨 𝘢𝘯𝘴𝘢𝘵 𝘴𝘰𝘮 ‘𝘓𝘦𝘢𝘥 𝘓𝘦𝘨𝘢𝘭 & 𝘚𝘱𝘢𝘤𝘦 𝘙𝘦𝘨𝘶𝘭𝘢𝘵𝘰𝘳𝘺 𝘊𝘰𝘶𝘯𝘴𝘦𝘭’ 𝘷𝘦𝘥 𝘴𝘢𝘵𝘦𝘭𝘭𝘪𝘵𝘷𝘪𝘳𝘬𝘴𝘰𝘮𝘩𝘦𝘥𝘦𝘯 𝘎𝘰𝘮𝘚𝘱𝘢𝘤𝘦. 𝘝æ𝘳𝘵 𝘦𝘳 𝘊𝘢𝘮𝘪𝘭𝘭𝘢 𝘚𝘵𝘰𝘤𝘬𝘮𝘢𝘯𝘯, 𝘱𝘳𝘪𝘴𝘣𝘦𝘭ø𝘯𝘯𝘦𝘵 𝘧𝘰𝘳𝘧𝘢𝘵𝘵𝘦𝘳 𝘰𝘨 𝘫𝘰𝘶𝘳𝘯𝘢𝘭𝘪𝘴𝘵 𝘰𝘨 𝘱𝘰𝘥𝘤𝘢𝘴𝘵𝘷æ𝘳𝘵 𝘱𝘢̊ 𝘥𝘢𝘨𝘣𝘭𝘢𝘥𝘦𝘵 𝘗𝘰𝘭𝘪𝘵𝘪𝘬𝘦𝘯.
VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Københavns Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.
Det er en spændende snak med mange komplicerede aspekter. Internationale konflikter vil måske føre til markante ændringer, men heldigvis er teknologien ikke god nok, til at vi skal skændes om fælles resourcer, endnu. Vi ser hvad FN siger efter 3. verdenskrig. 🤠