• 0 Posts
  • 3 Comments
Joined 4 days ago
cake
Cake day: February 17th, 2025

help-circle
  • Min datter fortæller at alle de andre børn i hendes klassen spiller computer og snakker over facetime. Mine unger på seks og otte år har endnu ikke fået hverken computer, tv, telefon eller tablet. Men begynder at overveje om vores (fra)valg kan få negative sociale konsekvenser for dem. Er bange for at de ikke får opbygget samme venskaber som de andre børn der sidder og gamer og snakker sammen efter skole. Ingen at ungerne har interesse i at få flere skærmprodukter end vi allerede har ( fælles TV og en bærbar computer ), så det ville også være at prakke dem noget på at introducere dem for gaming. De andre unger spiller blandt andet minecraft og roblox.

    Min datter havde en mobiltelefon allerede fra 0. årgang. Den var selvfølgelig begrænset i sin funktionalitet og skærmtid generelt, men ræsonnementet var at hun altid kunne få fat på os, hvis hun havde et behov for det.

    Hun er 5. årgang i dag, og vi har ikke rigtigt set tilbage på det med nogle former for fortrydelser. Efterhånden som behovene opstod, låste vi op for mere funktionalitet på hendes telefon og det har altid været en fælles dialog i hjemmet.

    Vi var selvfølgelig ikke de eneste forældre der havde givet vores barn en telefon med allerede fra 0. årgang, men vi var nok de eneste der havde sat Family Link op og gik op i skærmtid og anvendelse. Det var noget der dukkede op på forældremøder hvert år - nogle forældre mente at det skabte ulighed fordi Albert ikke havde en telefon, mens Line havde en nyere iPhone og så var der sikkert en enkelt eller to der også havde iPads.

    Men som udgangspunkt havde vi fokus på vores datter, hendes behov og hendes trivsel i forbindelse med at give hende en mobiltelefon.

    I dag foregår rigtigt meget af det sociale i den digitale verden - og min datter fortæller at der stadig er et par enkelte børn, som enten ikke har en telefon eller som ikke må være på de sociale platforme de andre børn er på … og de bliver en smule ekskluderet fra fællesskabet.


  • Mediocre_SpendertoFeddit.dkVelkommen til alle de nye!
    link
    fedilink
    arrow-up
    2
    arrow-down
    1
    ·
    1 day ago

    Jeg er potentielt lidt biased af at være admin på et relativt stort dansk niche-forum, så mine tanker om “selvstændigheden” skal naturligvis tilpasses ambitionerne og omfanget for Feddit, men som det er nu er brugervæksten primært drevet af hårdt arbejde, og ikke så megen organisk vækst.

    Det bærer dermed også lidt præg af at være noget der spejler indhold fra Reddit og det kan måske hurtigt være noget der påvirker brugernes engagement, hvis man kan nå bredere ud på den ene frem for den anden platform.

    Sekundært, så tror jeg at Feddit ligner for meget ordet Reddit - kommer der en potentiel vækst, så kan man mere eller mindre ikke undgå at stå i skyggen af platformen og dermed skulle sammenlignes.

    Slutteligt, så er der noget med brugervenligheden, hvilket naturligt begrænser den organiske vækst. Som teknisk funderet, var det okay at få joinet og vælge en passende app, men det vil være en forhindring for knap så teknisk funderede at de skal tage stilling til selv så små ting som de gør når de joiner et decentraliseret socialt netværk.

    Så når jeg taler om selvstændighed, så er det med et blik ind i fremtiden om at overkomme nogle af de ting jeg nævner ovenfor. Det kan sagtens være det ikke matcher Feddits ambitioner og vision, og det skal jeg naturligvis ikke komme fra sidelinien og blande mig i.


  • Som ny på platformen, skal man lige vænne sig til det - jeg synes som udgangspunkt det er meget spændende med et dansk fællesskab, så lidt mere traction vil helt sikkert gøre Feddit federe alene.

    Selv om jeg selv kommer fra /r/Denmark, så håber jeg at det vil ende med at kunne agere langt mere selvstændigt end som en forlængelse (som det måske kan syne af nu).

    Jeg glæder mig i hvert fald til at følge med og falde til.