• Dannebot@leddit.danmark.partyOPMB
    link
    fedilink
    dansk
    arrow-up
    1
    ·
    1 year ago

    TheBakedDane at 2023-09-28 06:37:27+00:00 ID: k2jkuh9


    Jeg cuttede kontakten til min familie for cirka to år siden. Min fars alkoholmisbrug ødelagde min relation til ham i mine teenageår, og det påvirkede også min relation til min mor så meget, at jeg heller ikke har kontakt til hende.

    Jeg har gået i en del terapi (Skud ud til TUBA), fordi det er fucking hårdt at bo sammen med en forældre der er alkoholiker.

    Det kostede samtidig også en del relationer med jævnaldrende, da jeg ikke følte nogle kunne forstå mig, og jeg ikke havde det mentale overskud til at pleje disse relationer.

    Det er skræmmende, at selvom det snart er 10 år siden, at jeg flyttede væk fra min far, så er det stadig noget der påvirker mig i hverdagen, og jeg har stadig svært ved at danne meningsfulde relationer. Jeg har overvejet at blive udredt for c-ptsd, men jeg har ikke den bedste erfaring med vores sundhedsvæsen, der ikke virker til at tage diagnosen seriøst, og det samme har jeg hørt er tilfældet med personer med en lignende baggrund.

    • Dannebot@leddit.danmark.partyOPMB
      link
      fedilink
      dansk
      arrow-up
      1
      ·
      1 year ago

      dingbling369 at 2023-09-28 06:31:22+00:00 ID: k2jlb4q


      Jeg tabte forbindelsen til min far i mange år - han havde simpelthen for lidt styr på sit liv.

      Ved et tilfælde mødte jeg ham igen og vi fik langsomt genetableret et forhold. Han drak på det tidspunkt mindre. Da han så blev bedstefar fik han skruet yderligere gevaldigt ned. Det blev aldrig nul, og det var også de mange års slid på kroppen fra alkoholmisbruget der tog livet af ham, men jeg er godt nok glad for at han kom ud af alkoholens skygge. Han var ikke en god far men han var en rigtigt god bedstefar.

    • Dannebot@leddit.danmark.partyOPMB
      link
      fedilink
      dansk
      arrow-up
      1
      ·
      1 year ago

      Daros89 at 2023-09-28 08:09:47+00:00 ID: k2jsyyr


      Jeg cuttede kontakten til min familie for cirka to år siden. Min fars alkoholmisbrug ødelagde min relation til ham i mine teenageår, og det påvirkede også min relation til min mor så meget, at jeg heller ikke har kontakt til hende.

      Det kostede samtidig også en del relationer med jævnaldrende, da jeg ikke følte nogle kunne forstå mig, og jeg ikke havde det mentale overskud til at pleje disse relationer.

      Det rammer hårdt for jeg kan nikke genkendende til det at stoppe al kontakt med min biologiske mor og miste al tillid til venskaber og relationer.

      Uanset hvor meget jeg savner ham i mit liv, så er jeg et eller andet sted glad for min far gik bort da han gjorde. Hans alkoholisme var yderst destruktiv, og jeg tror det ville have drevet begge os sønner fra ham da vi blev ældre.

    • Dannebot@leddit.danmark.partyOPMB
      link
      fedilink
      dansk
      arrow-up
      1
      ·
      1 year ago

      Putrid-Owl-5157 at 2023-09-28 10:13:56+00:00 ID: k2k2do3


      Der har jeg også været.

      Kontakten blev først genoptaget, da jeg var modnet nok til at kunne skille hans misbrug fra mit nervesystem. Det tog en masse terapi og sunde relationer til at hjælpe mig der hen.

      Nu prøver jeg for min egen skyld at samle på samværstimer inden jeg mister ham. Mest af alt for at kunne fortælle mig selv, at jeg er videre og forhåbenligt ikke skal kæmpe med en skyldfølelse når han ligger i jorden og jeg ikke kan råbe af ham.

      Bliv ved med at lede efter den vej der styrker dig selv. Ikke for din families skyld men din egen. Ansvaret er kun over for dig selv. Der er lys forude og du fortjener at have det godt.

    • Dannebot@leddit.danmark.partyOPMB
      link
      fedilink
      dansk
      arrow-up
      1
      ·
      1 year ago

      kawaiifie at 2023-09-28 14:29:14+00:00 ID: k2kxm8p


      Jeg fik en borderline diagnose tidligere i år som ligger ret tæt op af C-PTSD, så har derfor også tænkt at jeg måske har begge dele. Men en psykolog her i lokalpsykiatrien sagde, at de stadig ikke er gået over til ICD-11, som ellers skulle have trådt i kraft i 2022. De arbejder stadig ud fra ICD-10, hvori C-PTSD slet ikke er en diagnose; den bliver først introduceret med ICD-11.

      Psykiatrien er trods alt bagud og mangler midler, så ja, måske går der nogle år før de begynder rent faktisk at vænne sig til tanken om diagnosen, implementere den, at arbejde med den, og at udrede for den. Men altså med de ventetider der er, så kan det jo ikke skade at få en henvisning nu, i stedet for at vente, for så er man ligesom i kø og får en fod i døren