NikoZec at 2023-09-20 13:50:44+00:00 ID: k1ezp2x

Ekstremt lang response med mange downvotes incoming…

Det mest åndsvage er sådan set det danske sprog. Hvis jeg omtaler en person som jeg ikke aner kønnet på skal man ofte enten gøre krumspring eller gætte kønnet, som f.eks. “Jeg var ved lægen” - “Hvad sagde han?”

Vi kunne jo bare bruge “de” som kønsneutralt entals-pronomen, ligesom man generelt set gør på engelsk, f.eks. “They forgot their water bottle”. Det eksempel fungerer ligeså fint på dansk, “De har glemt sin vandflaske”.

Og nej, det er ikke forvirrende, når først man begynder at bruge det. Det hele afhænger af konteksten. Her er der eksempelvis ordet “sin”, der indikerer at det er en enkelt person. I andre sammenhænger snakker man måske om en person og bruger “de”-pronomener, men fordi alle ved at man snakker om den person, er det ikke forvirrende. Det er kun forvirrende, når man ikke har konteksten med - lidt ligesom, at hvis jeg siger “han har glemt sin vandflaske”, hvor man ikke ved, hvem der er tale om før man har fået konteksten med.

Når det er sagt så er titler, selvom de er gammeldags, noget man sjældent tænker over er kønsbestemt.

Det er sjældent noget man tænker over er kønsbestemt - og det er et problem. Det er så indgroet i vores sprog at vi altid f.eks. siger formand. Jeg ved udemærket godt at det ikke kategorisk eksluderer kvinder, men der ligger alligevel nogle undertoner, hvis vi kun anerkender formand som et ord - også selvom det ikke er intentionen. Derfor er det her et fremskridt (som faktisk heller ikke kræver ret meget af os).

Kan være forperson bliver det det officielt skal hedde mange steder men at det ligger dårligt i munden

Problemet er næppe at forperson ligger dårligt i munden. Vi er bare ikke vant til at bruge det. Men jeg har da heller ikke noget problem med at finde en forkortelse eller et andet ord, så længe der er konsensus omrking det, folk ved hvad man snakker om og at det er ligeså kønsneutralt som forperson.