Hej alle på forummet.
Vi er en lille gruppe, der arbejder på at etablere en værdibaseret hostingservice for Mastodon i Danmark med fokus på transparens, social ansvarlighed og venstreorienterede værdier. Efter en korespondance med Maia Kahlke Lorentzen (@maiathecyberwitch@helvede.net) vil vi gerne invitere alle interesserede til et fælles møde for at sparre om, hvordan en ideel hostingudbyder ser ud for fødiverset. Vi tror fødiverset er kommet for at blive. Derfor vil vi gerne have, at det sker på et ordenligt fundament.
Vores idéer indtil videre:
- Levere en teknisk simpel og stabil hostingservice på et ordentligt værdimæssigt fundament
- Åben bogføring og transparens omkring alle beslutninger
- Dokumentation af valg af software og hardwareleverandører
- Brugerinddragelse i beslutningsprocesser
Vi vil gerne invitere alle interesserede til et fælles møde, hvor vi kan diskutere idéer og muligheder for samarbejde.
Hvis du er interesseret i at deltage eller bare vil høre mere om projektet, er du velkommen til at kommentere på dette opslag eller kontakte mig direkte på wilian@wilian.me.
Venlig hilsen, Wilian
Det kan være at du en dag kan forklare mig lidt mere om OC, @David WBL. Jeg ved godt at jeg tænker lidt vildt en gang i mellem, men det som vi nu kalder Folkeføderation, havde jeg tænkt skulle være starten på en international vidensbase, et eksempel på at det kan lade sig gøre (det får vi jo så se) og også en måde at kanalisere penge fra brugerbetaling ind i open source og free culture projekter.
Til selve Folkeføderations crowdfunding har jeg så faktisk set på coops danske side fordi det vil være godt for den mainstream-kampagne, men jeg snakker allerede med Harald og vil skrive til en der hedder Mikael i Sverige for at se om ikke de kunne køre noget lignende. Hvis det overhovedet bliver muligt at gå de næste skridt lyder Open Collective jo helt rigtigt.
@wilian - selve serverne skal jo være lokalt funderet på et eller andet plan, det er der jo ikke noget nationalistisk i. Det vigtige er jo at man er internationalt solidarisk og det ser da ud til at det er sådan I også tænker.