• DannebotOPMB
    link
    fedilink
    dansk
    13 months ago

    trixter21992251 at 2024-03-21 14:13:49+00:00 ID: kvw367j


    Når corporate Danmark går i krig.

    Vi tilbyder en ny marketingsstrategi, hvor pilottests indikerer, at vi kan disrupte krigen med op til 70%.

    Pilottests er foretaget i tilfældigt, repræsentativt udvalgte skolegårde, hvor elevkonflikter må anses at være sammenlignelige med kamphandlinger.*/**

    Vi har oprettet en projektgruppe med 5 følgende ben:

    • Hovedprojektgruppe, som fokuserer på færdigudvikling og modning af kerneproduktet.
    • Framework for digitalisering af produktet, så det senere hen kan skaleres og overføres til andre markeder.
    • Compliance ift. EU-, national-, samt Ukrainsk (udenfor EU) lovgivning. Det overvejes, hvorvidt Russisk lov bør tilses og bevidst tilsidesættes.
    • Bæredygtighed med fokus på cirkulær ressourceanvendelse, bionedbrydelige materialer, samt et kategorisk nej til slaveri, engangsbestik og plastiksugerør.
    • Sikkerhed, hvor alle involverede stakeholders opfordres til at bære hård hat ved feltarbejde.

    Der afrapporteres december 2024 og forventes levering i midt 2025.

    *: En af præmisserne for grundlaget er, at dataen primært tager udgangspunkt i konflikter mellem hankøn. En eventuel vedtagelse af kvindelig værnepligt vil ændre dette billede og derfor underminere datagrundlagets gyldighed. Vi kan derfor ikke garantere pilottestenes validitet, hvis en kvindelig værnepligt vedtages.

    **: Af etiske årsager har vi i grelle tilfælde grebet ind overfor elever, før konflikten blev forværret yderligere, f.eks. trusler om anvendelse af atomvåben. Dette har dannet en naturlig ydre grænse for, hvordan data fra pilottests kan tolkes.

    • DannebotOPMB
      link
      fedilink
      dansk
      13 months ago

      Only_Kiwi1108 at 2024-03-21 16:59:11+00:00 ID: kvwwcum


      Dét her er noget af det sjoveste, jeg længe har læst. Genialt!