Sikke et fint og poetisk ord “spejlneuron”. Jeg kan godt lide når ord både har en meget stringent videnskabelig betydning, og samtidig noget drømmende over sig. Ligesom navnene på mange sommerfugle eller blomster. Alle bliver nok i en eller anden grad grebet af deres medmenneskers sindsstemninger, ligesom alle for eksempel har brug for at være sammen med andre og for at få lidt alenetid. Men hvis man i udpræget grad har brug for det første er man ekstrovert, og for det sidste er man introvert. På samme måde tænker jeg det med “spejlsind” og “humørsyg”…