Jeg er vild med Torrpedorr fordi de kørte med ferm selvironi og stærke rim. Deres rap var velartikuleret og blev ikke udtrykt med en monoton og kontrastløs stil. Blomsterbørns Monsterbørn er et af mine absolut yndlingsalbums og jeg er primært et metalhoved.

Jeg er vild med Odense Assholes fordi det er fucking dumt. Det er aggressivt, stærk ironisk (til tider også selvironisk) og lige som med Torrpedorr var deres rap ikke monoton og kontrastløs i lyden.

Jeg håber at der findes noget derude der kan vække min interesse lige som ovenstående har gjort. Skal siges jeg generelt har svært ved at lytte til tekster i musik grundet en blanding af dårlig hørelse og at min hjerne har svært ved at koncentrere mig om det. Jeg er bedre til det instrumentale, da jeg har spillet musik det meste af mit liv, så for mig er stemmen ofte bare et ekstra instrument. Dog, så kan humoristisk rap levere noget helt specielt, hvis det er let for mig at lytte til det.

Jeg har prøvet Marvelous Mossel og hvor det instrumentale er spændende og bevægende, så har jeg svært ved at lytte til teksterne, da hans rap er ret monoton og kører for meget i det samme toneleje. Det virker ellers som om at hans tekster er underholdende nok.

Når jeg kigger efter andet rap er temaerne ofte for seriøse og så vil jeg hellere høre andet seriøs musik, hvor lyrikken bliver præsenteret mere interessant (i rap genren er jeg ret glad for trapmetal, men jeg lytter slet ikke til teksterne, men ellers er det mest diverse metalgenre).